søndag den 13. februar 2011

HVAD KAN DER SKE, NÅR MAN FÅR ET FACETSYNDROM?

Et facetledssyndrom eller et facetsyndrom er i folkemunde kendt som et hold i ryggen, hekseskud og i lænden også som lumbago. Et facetsyndrom er navnet på en række symptomer, som kan opstå, når der er problemer (fastlåsning) i facetleddene mellem to hvirvler. De kraftigste symptomer er smerter. Kiropraktik er en god behandling for facetsyndrom.

1) Kan det udvikle sig til noget alvorligt?
Ligesom en forkølelse kan udvikle sig til en lungebetændelse - men oftest forsvinder efter 8 dage - kan et facetsyndrom under meget uheldige omstændigheder også udvikle sig til noget alvorligt.
2) Kan det ubehandlet vare i årevis?
Ja, det kan godt vare i årevis med skiftende intensitet af symptomerne
3) Er der evt. følgesygdomme?
Som navnet syndrom siger så er der flere symptomer på facetfastlåsningen. Af evt. følgesygdom kan jeg f.eks. nævne, at hvis du igennem længere har haft en facetfastlåsning i mellem skulderbladene med tilhørende irritation af den "nærliggende" ribbenskasse kan det genere vejrtrækningen/give vejrtrækningsbesvær
4) Kan man behandle sig selv ved at rulle ryggen på et stykke gelænderreb (hamp)?
Jeg ved ikke om man kan behandle sig selv ved at rulle på et tov. Jeg har hørt om nogle tilfælde af facetsyndromer, hvor patienten f.eks. er faldet eller har fået et andet pludseligt ryk i ryggen - og så har facetlåsningen løsnet sig op og smerten er forsvundet. Normalt skal der manipuleres for at løsne facetleddet.

Ingen kommentarer: